Lidt luksus til kaffen
Disse dejlige småkager, som ikke er helt små, smager skønt til en kop kaffe eller the.
Ingredienser
150 g hvedemel
50 g havregryn
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniliesukker
150 g brun farin
75 g sukker
125 g blødt smør
1 æg
75 g mørk chokolade
evt. 40 g peacannødder
Fremgangsmåde
Bland hvedemel med havregryn, bagepulver og vaniliepulver.
Pisk brun farin sammen med sukker, smør og æg.
Tilsæt melblandingen mens dejen piskes ensartet tyk og sammenhængende.
Hak chokolade (og evt. nødder) og vend det i dejen.
Fordel dejen i 18 toppe på to bageplader, beklædt med bagepapir, og bag småkagerne ved 150 grader i ca. 12 minutter.
Afkøl kagerne på en bagerist før de lægges i en dåse med tætsluttende låg.
Etiketter: Kager

0 kommentarer:
Send en kommentar
<< Startside